Overskud i Atlantic Airways

Færøernes flyselskab, Atlantic Airways, fløj et pænt overskud ind sidste år. I modsætning til de fleste store selskaber kunne det færøske flyselskab i går præsentere et overskud på 12 mio. kr., hvilket er marginalt bedre end forrige års resultat.


Atlantic Airways kunne i øvrigt præsentere fremgang i andet end overskuddet. Således steg passagertallet med 14 pct. til 115.000 rejsende; væksten kommer især fra ruterne til København og Billund samt fra selskabets charterflyvninger mellem Island og Grønland.


(Berlingske Business d. 18.05.2004)

Skrevet af