VIA Gruppen indgår aftale med ProCon Solution

Den norsk-svenske erhvervsrejsegigant VIA Gruppen har underskrevet en aftale med ProCon Solution, som udvikler mid- og backend e-commerceløsninger til erhvervsrejsebureauer og flyselskaber. ProCon Solution skal levere sin ProTAS Mid Office Process Automation-løsning til rejsekoncernen, som har 1.500 medarbejdere og 132 kontorer i Danmark, Norge og Sverige.
En længerevarende analyse viste, at ProTAS var den bedste løsning for at reducere omkostninger, forbedre kundetilfredsheden og øge indtægtsmulighederne. Dette mål skal nås ved at gøre medarbejderne i stand til at behandle kundeforespørgsler hurtigere og mere præcist.
Koncernchef Pål Asplin udtaler om den nye aftale: ”Vi ser frem til at samarbejde med ProCon Solutions om at gøre VIA Gruppen til ikke bare den største nordiske rejseselskabskæde, men også den mest effektive. En velfungerende mid office-løsning er vigtig for os for at kunne standardisere og forbedre VIA’s IT-infrastruktur.”

Skrevet af