Northwest på vej mod overskud


Efter at have været under beskyttelse mod kreditorer siden september 2005 anmoder Northwest nu om at komme ud af konkursbeskyttelsen for at kunne arbejde på fuldt markedsmæssige vilkår. Nortwest anmodede om konkursbeskyttelse i USA, den såkaldte Chapter 11, fordi oliepriserne steg efter Hurricane Katrina, fordi selskabet havde hård konkurrence for lavprisselskaber. Desuden havde Northwest meget høje pensionsforpligtelser og flere medarbejdere som strejkede.

Nu anmoder Northwest en konkursdommer i New York om at måtte træde ud af Chapter 11 efter at have afleveret en plan for omorganisering af selskabet. Selskabet regner med at kunne gå ud af Chapter 11 allerede i 2. kvartal i år. Northwest er USA fjerde største flyselskab med omkring 450 fly, 40.000 ansatte, 160.000 passagerer om dagen og med hovedkontor i Minneapolis. Selskabet arbejder tæt sammen med KLM. “I løbet af de sidste 16 måneder har vi opnået tre mål, som gør vi kan gå ud af konkursbeskyttelse,” siger Doug Steenland, CEO, Northwest. “Vi har nedbragt vore årlige omkostninger med 2,4 mia. dollars. Vi har moderniseret vor flyflåde og bestilt nye fly, og vi har markant forbedret vores statusopgørelse. Vi arbejder stadig efter planen for at kunne opnå før-skat overskud for 2006,” siger Doug Steenland.

Skrevet af