Billund buldrer frem

I sidste måned havde Billund Lufthavn 277.000 passagerer, en fremgang på små 17 %.



Udenrigsrutetrafikken gav fortsat de største stigninger. Der var 137.000 udenrigsrutepassagerer mod 101.000 i samme måned året før – en fremgang på 36 %.



Billunds største udenrigsruter i august var: Amsterdam, London, Oslo, Frankfurt og Alicante.



Indenrigsrutetrafikken steg 5,5 % til 12.000 fra august sidste år til samme i år.



Der var en lille fremgang på chartertrafikken i Billund på knap 3 %. I august i år blev det til 127.000 chartergæster mod 123.000 samme måned i fjor.



De destinationer, der i august i år havde flest chartergæster fra Billund, var: Antalya i Tyrkiet, Mallorca, Kreta, Rhodos og Burgas i Bulgarien.

Skrevet af