Færre passagerer i Billund

Danmarks næststørste lufthavn, Billund, tabte passagerer i september i år sammenlignet med samme måned i fjor, viser nye trafiktal. Der var en tilbagegang på 6,5 % – eller lidt over 10.000 passagerer til 150.000 i sidste måned.



Indenrigstrafikken viser stort set status quo med en tilbagegang på 0,4 % – eller 60 færre passagerer – til 14.000.




Udenrigsruterne havde en fremgang på 7%, et plus på 4.000 til 64.000 sammenlignet med september 2002.




Chartertrafikken er fortsat langt under sidste års niveau. September gav en tilbagegang på næsten 18%. 15.000 færre passagerer i forhold til september sidste år – i alt 69.000 i september i år.



I årets første ni måneder har lufthavnen haft 2,5% færre passagerer – eller 32.000. I alt fløj 1,2 mio. ud af BLL sammenlignet med de første ni måneder af i fjor. I perioden er rutetrafikken gået 12% frem med 59.000 flere rejsende til nu 550.000. Omvendt er antallet af charterpassagerer faldet 10% – eller 67.000 – til 580.000.

Skrevet af