Airbus-produktion trues af tyske frugtavlere

Selv for den største virksomhed kan det gamle ordsprog ”liden tue kan vælte stort læs” blive ubehageligt nærværende. Airbus-fabrikkerne risikerer således at måtte omplanere hele produktionen af sit nye superfly, Airbus A380, fordi en gruppe tyske frugtavlere ved Hamburg nægter at sælge konsortiet i alt 40 hektar jord; et areal, der er nødvendigt for at kunne gennemføre produktionen som planlagt. Arealet skal bruges til forlængelse af en landingsbane, og foreløbig har i alt 230 beboere anlagt sag mod Airbus for at forhindre denne udvidelse. Den forlængede landingsbane vil nemlig koste en række æbleplantager livet.
(Berlingske Business d. 25.10.2004)

Skrevet af