Enorme tab på turisme i Thailand

De politiske demonstrationer, som lukkede Bangkoks hovedlufthavn Suvarnabhumi, kan koste Thailand dyrt. Thailands turistmyndigheder (TAT) anslår, at det kan koste landet op mod 21 mia. kr.



Thailand frygter, at antallet af turister kan falde op til 2.3 mio. fra december i år til april 2009. Den “skæve” periode bruges, fordi det er højsæsonen.



“Vi havde regnet med 16 mio. turister i ferieperioden, men det har vi skåret ned til 14 mio. besøgende på grund af uroen,” siger international marketingchef Santichai Euachongprasit fra TAT til Bangkok Post ifølge epn.dk



Turistmyndighederne vil iværksætte kampagner, der skal få turisterne tilbage til Thailand og genoprette landets image.



Turisme beskæftiger 1,8 mio. mennesker i Thailand og står for 6 % af landets bruttonationalprodukt.

Skrevet af