Fire kendt skyldige i flysammenstød

En schweizisk domstol har dømt fire medarbejdere ved firmaet SkyGuide skyldige i manddrab, skriver Politiken.



De fire var mellemledere i flysikringsselskabet Skyguide, da to fly kolliderede over Überlingen i 2002.



Det var danskeren Peter Nielsen, der sad i kontroltårnet 1. juli 2002, da et russisk charterfly med feriebørn og et fragtfly fra DHL kolliderede i luften over grænseområdet mellem Sydtyskland og Schweiz.



På trods af, at Peter Nielsens instruktioner angiveligt fik flyene til at støde sammen i luftrummet, har en havarikommission tidligere konkluderet, at han var uden skyld i den tragiske ulykke.



Det var derimod de fire schweiziske mellemledere, hvis sager i går blev afgjort ved den schweiziske domstol.



Anklagerne i sagen har sagt, at SkyGuide havde en kultur, der var kendetegnet af dårlig eller manglende opmærksomhed på risici i flyvningerne, og dermed har firmaet været medvirkende til sammenstødet.



Tre af de fire schweiziske mellemledere er blevet idømt betinget fængsel, mens den fjerde er blevet idømt bødestraf. Fire andre tiltalte i sagen blev kendt uskyldige.



Alle otte tiltalte har bedyret deres uskyld, og syv af dem har fortsat deres arbejde for SkyGuide frem til i dag.


Skrevet af