Lufthansa sænker priserne


Selskabet har derfor besluttet at tage konkurrencen op denne sommer på dets rutetætte hjemmemarked. Det sker for at holde på kunderne i kerneforretningen, oplyser kilder i Lufthansa. Selskabet har planer om fra juni at placere fem Boeing 737-800 fly i lufthavnen Hamburg, hvorfra man tilbyder billetter til under 100 EUR til tyske eller andre europæiske destinationer.


Hvis strategien viser sig at blive en succes, så er Lufthansa klar til at udstationere yderligere tre fly i Hamburg, sagde kilderne torsdag til nyhedsbureauet Reuters. En talskvinde for Lufthansa afviste at kommentere planerne. Lufthansas finanschef, Karl-Ludwig Kley, sagde onsdag, at det tyske luftfartsselskab var i færd med at lancere en aggressiv prisstrategi i Europa som følge af, at lavprisselskaberne forbereder sig på at tilføre det europæiske marked yderligere 90 fly i sommer.

Skrevet af