Prisbombe fra TQ3 under de traditionelle flyselskaber

Lavprisflyselskaberne får nu en håndsrækning til at sænke virksomhedernes rejseomkostninger og dermed tage en stor bid af de traditionelle flyselskabers høje andel af forretningsrejsende. Det skriver TQ3 i en pressemeddelelse. Videre hedder det:



Flere virksomheder har endelig fået overblik over priserne og forventer lavprisselskaberne kan mere end halvere omkostningerne på mange ruter.



”Lavprisselskabernes lave markedsandel skyldes at de har distribueret via internettet – på hver sin måde. Det betyder, at rejsebestillere skal bruge megen tid på at afsøge utallige rejseportaler, priserne bliver uigennemsigtige, og det kan være svært at vurdere, hvornår man har en rejse med bedste forhold mellem pris og kvalitet,” siger adm. direktør i TQ3 Travel Solutions, Thomas Lundberg.



Han tilføjer, at erhvervsrejsebureauet for en måned siden introducerede en ny version af sin reservationsportal TQ3 Business Online, hvor kunder på ét skærmbillede kan se alle fly og priser.



”Andelen af lavprisfly booket her er steget så der i dag bestilles ca. 12% af alle flyrejser på lavprisselskaberne – og andelen stiger kraftigt. TQ3 har i øjeblikket en årlig online flyomsætning på ca. 100 mio. kroner, så der er tale om store beløb – og nogle kunder har sparet over 50% på disse ruter,” siger Thomas Lundberg i en pressemeddelelse.

Skrevet af