Danskerne skal have et nyt pas

Danskerne vil fra udgangen af næste år sandsynligvis blive udstyret med nye super-sikrede pas med oplysninger om indehaverens kranieform, øjnenes opbygning og fingeraftryk. EU har netop sat en milliard kroner af til at udvikle en ny generation af pas, der vil blive næsten umulige at forfalske.



Pres fra USA har fremskyndet indførslen af de nye pas. Efter 11. september har USA kraftigt styrket kontrollen med indrejsende og fra oktober 2004 vil de amerikanske myndigheder forlange biometriske oplysninger i rejsedokumenterne for alle – også EU-borgere. Uden et pas med biometriske oplysninger bliver det mere end surt for danskere med hyppige USA-besøg at rejse over Atlanten, fordi vedkommende så skal have et visum med tilsvarende oplysninger hver gang.



Der bliver ingen pligt til at udskifte eksisterende pas. De nye pas vil blive udstedt, når de gamle pas udløber. En pris for de nye pas er endnu ikke fastsat.


Skrevet af