Joy Travel dementerer oplysninger om konkursbegæring

STAND BY skrev i forrige uge, at der var indgivet konkurebegæring mod det Henning Brunstedt-ejede Joy Travel med Frank Brundstedt som direktør. Men ifølge sidstnævnte er der tale om et falsum, offentliggjort af en tunisisk incoming virksomhed, Jektis Voyages, som Joy Travel tidligere har været medindehaver af det danske bureau.

I dementiet fra Frank Brundstedt hedder det bl.a. :”En artikel…i hvilken der stod anført, at Rejsebureauet Joy Travel ApS var mødt med en konkursbeæring fra et investorpar, bestående af to tunesiske brødre, som har en samlet andel af 48 % af Joy Travel’s indskudte kapital har intet på sig”.

Brundstedt forklarer videre i dementiet, at der er tale om et forsøg på ”arabisk hævn” fra de tunesiske brødre. Han tilføjer, at Joy Travel’s regnskab for første halvdel af 2005 udviser ”at vor egenkapital er væsentligt forøget”. Selskabets årsrapport for 2004 viser en nettoomsætning på godt 26 mio. DKK og et underskud før skat på godt 55 tkr.

Stand By har rettet henvendelse til Jektis Voyages i Tunesien for at få verificeret oplysningerne fra Joy Travel om den ”falske” konkursbegæring, men den tunesiske virksomhed har ikke svaret på henvendelserne.

Skrevet af