Norwegian fordobler underskud

Lavprisselskabet Norwegian Air Shuttle har rapporteret en forbedring af resultatet i årets tredje kvartal, så selskabets tab i perioden er reduceret til 11,2 mio. NOK. Men for årets første ni måneder sammenlagt er der dog tale om en fordobling af underskuddet i forhold til sidste år. I alt har Norwegian tabt 78,9 mio. NOK. Det er sket på basis af en kraftigt stigende omsætning på 879 mio. NOK og en endnu kraftigere stigning i omkostningerne til 898 mio. NOK. Det er først og fremmest udgifterne til flybrændstof, som har medført stigningen i omkostningerne.
Norwegian regner ikke selv med at nå break even i årets sidste kvartal.

Skrevet af