Flogfelag Føroya skifter ejer

Virksomheden består af Hotel Vágar, der også står for catering til Atlantic Airways’ fly, handlingselskabet i lufthavnen med brændstofleverance til fly på Vágar og check-in, Air Café i lufthavnsterminalen, halvdelen af Hertz biludlejning på Færøerne og halvdelen af restaurant Rio Bravo i Tórshavn – og så ikke mindst rejsebureauet Flogfelag Føroya med hovedkvarter i Tórshavn.

Overdragelsen af Flogfelag Føroya finder sted på mandag den 12. marts, men Kent L. Christensen forlader først Atlantic Airways den 28. marts.

”Jeg forlader jordens bedste job og jordens bedste arbejdsgiver, men en gang i mellem må man tage et spring i livet, og det har jeg gjort, fordi jeg tror på Færøerne og den færøske turisme, ” siger den 43-årige Kent L. Christensen til Stand By.

Skrevet af