Efter måneders rygtedannelse ser det nu ud til, at Lego-koncernen er ganske tæt på at have solgt de fire Legoland-parker i Billund, England, USA og Japan. Ifølge Financial Times ventes handlen offentliggjort i dag, og køberen bliver formentlig den amerikanske kapitalfond Blackstone.
Fonden ventes at lægge 380 mio. Euro, svarende til 2,8 mia. kr. kontant for at overtage forlystelsesparkerne. Lego har haft parkerne til salg siden offentliggørelsen af sidste års katastroferegnskab, hvor koncernen som helhed måtte meddele et samlet tab på 1,9 mia. kr.
Lego-koncernen har i løbet af foråret holdt kortene helt tæt til kroppen, og har ikke villet kommentere de løbende salgsforlydender udover, at et salg ventedes gennemført ”hen over sommeren”.

STANDBY.DK Nyt om rejser

