153 omkommet i flystyrt i Det Indiske Ocean

Præcis en måned efter den seneste store ulykke med et Airbus-fly fra Air France kom det næste. Natten til tirsdag forulykkede et fly fra Yemina Air på vej fra Saria, hovedstad i Yemen til Moroni på den største af tre vulkanøer ud for Mozambique. Flyet kom oprindeligt fra Paris med afgang mandag morgen.



Der var efter de seneste oplysninger 142 passagerer og 11 besætningsmedlemmer om bord.



Myndighederne bekræfter nu, at der er fundet vragdele og lig i området, men der er endnu ingen oplysninger om, hvordan ulykken kan være sket. Der skulle dog være gode muligheder for at finde de sorte bokse.



Yemens nationale flyselskab har et godt renomme uden katastrofer til dato. Selskabet blev stiftet i 1962. Det råder over yderlige tre A 310 fly samt to store Airbus 330 fly og fire Boeing 737. Selskabet har en betydelig trafik i Afrika, og langruter til Paris og meget trafik til Mellemøsten.

Skrevet af