Kommentaren

SIKKE DOG EN gang jammerlig sludder. Fordi briterne ikke kan finde ud af at ophæve restriktionerne for antal stk. håndbagage, som må medtages om bord i flyene, og i første omgang kun har indført nye regler i udvalgte lufthavne. Gatwick er for eksempel ikke med, fordi lufthavnen vil have mere af flyselskaberne for sikkerhedsbehandling af bagagen.



Nu hedder det sig, at forvirringen er total og de stakkels passagerer ikke kan finde ud af det. Og easyJet chef, Andy Harrisson, er endda ude i sin egen mission med bemærkning om “at det er et scoop for kunders forvirring og et minus for miljøet. Den eneste rigtige måde er at fastholde reglen om kun et stk. bagage med op i kabinen.”



Han har dog ret derhen, når han også bemærker, at lufthavnene opkrævede ekstra, da reglerne blev indført. Af kontrolhensyn. Nu vil de have ekstra for at ophæve dem igen.



Måske var det en ide for Storbritannien at finde tilbage til virkelighedens verden. Naturligvis må flyselskaberne selv bestemme, hvor meget bagage de vil have med op i kabinen så længe sikkerhedsreglerne opfyldes. Det er blandt andet derfor de er forskellige. Og når easyJet kun vil have et stk. bagage med, så lad dem dog.



Når vi ikke allerede har fået fjernet den latterlige ide med plastposer, læbestift og tandpasta, skyldes det også briterne. De stritter imod en beslutning for længst truffet af Europaparlamentet, og nu må vi nok vente til efteråret.



Men kaos i britiske lufthavne er selvforskyldt. Det var på høje tid, at Heathrow kom på linie med alle andre lufthavne i verden, hvad håndbagage angår.

Skrevet af