Dog bliver det lidt billigere at parkere på Lufthavnens Economy-parkering, som ligger længst væk fra terminalerne. Her kommer der 700 nye p-pladser og prisen nedsættes til 250 kr. for en uges parkering, oplyser lufthavnen. Der er gratis bustransport til og fra Economy parkeringen til terminalerne fra tidlig morgen til sen aften.
Til gengæld bliver det igen dyrere at parkere på ”Business-pladserne” tæt på terminalerne.
Underdirektør Mogens Kornbo, Københavns Lufthavn:
”P-pladserne ved terminalerne er eftertragtede. Sidste år åbnede vi et nyt Business parkeringshus med 1.000 pladser og efter sommerferien tager vi endnu et nyt hus med 1.400 pladser i brug.”
Fremover varierer prisen for at parkere i lufthavnen fra 250 kr. for en uge til 295 kr. for en dag.
De første 15 minutters parkering er gratis overalt på lufthavnens ca. 8.600 pladser fordelt på 14 anlæg.
Tagget med: Københavns Lufthavn