Kartelsag mod Kroer og Hoteller starter

Statsadvokaten for Økonomisk Kriminalitet (SØK) siger det er ulovligt, at 89 danske kroer og hoteller gennem flere år aftalte indbyrdes, hvad deres værelser skulle koste, og i dag starter sagen ved Retten i Horsens, skriver epn.dk.

Jørgen Christensen, der er direktør i Danske Kroer og Hoteller, synes, at sagen er ude af proportioner, men ønsker ellers ikke at kommentere den.

Det var Konkurrencerådet som i første omgang mente, at prissamarbejdet var ulovligt. Sagen blev overgivet til bagmandspolitiet, som har brugt et par år på efterforskning i blandt andet de såkaldte krochecks, som man mener stred mod konkurrenceloven. Gæsterne fik et dobbeltværelse for to i to nætter til 999 kroner hos medlemsvirksomhederne.

Sagen kan ende med bødstraf til branchefællesskabet Danske Kroer og Hoteller samt bestyrelsesformand, Hilding Hvid, og direktør Jørgen Christensen. Danske Kroer og Hoteller har i dag 91 gæstgivere i Dansk Kroferie, City Hotels og Classic Hotels.

Skrevet af