Gult kort til Tyrkiet efter bombninger

Rejsebranchen holder vejret spændt i denne tid. Dels af frygt for, at der skal komme yderligere bombninger i Tyrkiet, dels af frygt for, at et meget stort og populært rejsemål skal blive lukket via et rødt kort fra udenrigsministeriets rejsevejledning. Modsat kan ingen se væk fra de uroligheder, der pågår i landet netop nu, som sædvanligt i august måned.



I aftes udsendte ministeriet en ny rejsevejledning, der er at betragte som det gule kort. Ikke mere. Efter bomber i søndags i Marmaris og i går i Antalya var det optræk til mere, men det ville have sået alvorlige skår i samarbejdet mellem Tyrkiet og Danmark, hvis det var sket.



Nu nøjes kontoret for rejsevejledning – efter samtaler med udenrigsministeren – med en blød advarsel, dog med følgende indledning: “Der er en betydelig risiko for terrorangreb i Tyrkiet.”



Den kan gradbøjes på mange måder, men lader det for en stor være op til folk selv at vurdere. I selve rejsevejledningen er der en lang række eksempler på, hvad det er der sker.

Skrevet af