Det nøgne look koster stor bøde på tyrkiske badestrande

Men det kan blive en dyr fornøjelse at overføre den frie danske strandmoral til f.eks. Tyrkiet. Her står politiet klar med en bøde på minimum 500 Euro, hvis man ”tysker-solbader” og smider alt tøjet.



Signe Poulsen er guide hos Spies i Alanya: ”Er man nøgen på stranden, slipper man ikke blot med en bøde på minimum 500 Euro. Man bliver anholdt og stillet for en dommer, der bestemmer bødens endelige størrelse. Dog er det tilladt at bade topløs på alle strande.”



Spies har spurgt guiderne på populære rejsemål om reglerne for at bade topløs eller nøgen på deres strande.



Thailand: Her er det ikke tilladt at bade topløs. Hvis nogen anmelder topløs badning, vil politiet formentlig nøjes med at bede den ”formastelige” tage toppen på.



Grækenland: Topløs badning er tilladt overalt. Selv om de græske statuer dyrker nøgenheden, er det forbudt at smide alt tøjet på offentlige strande. Politiet griber ikke ind, men en anmeldelse kan føre til anholdelse med ophold i en arrest og fremstilling for en dommer.



Cypern: Ifølge politivedtægten er det forbudt at smide toppen, men politiet kan gribe ind over for nøgenbadning.



Spanien: tilladt at smide toppen. Nøgenbadning er ikke tilladt, men betjentene ser gennem fingre med det.



Ægypten: På hotellernes område er det tilladt at være topløs – men ikke på strandene. Lovovertræderne kan få en bøde. Nudiststrande er ukendte i Ægypten.

I Cairo er forbudt at kysse offentligt. Ikke engang ens egne familiemedlemmer må man tildele et kysk kindkys.

Skrevet af