H.C. Andersen skal få tyskere til Danmark

Næste år, 200 året for H.C. Andersens fødsel, bliver den gamle digter fejret med et overflødighedshorn af arrangementer og events. Danmarks Turistråd planlægger en charmeoffensiv overfor specielt det tyske marked og håber, at digteren vil kunne tiltrække især tyske børnefamilier til Danmark næste år. Tyskland er dansk turismes vigtigste marked med omkring 15 millioner overnatninger årligt, men i år er besøgstallet grundet det dårlige sommervejr stagneret i forhold til sidste år. Danmarks Turistråd vil på messer i bl.a. Berlin, Leipzig og Dresden køre på H.C. Andersen som frontfigur, og der vil være særlige aktiviteter for børn, som, håber Turistrådet, kan være med til at få fat i de tyske børnefamilier.
(Berlingske Business, d. 4.10.04)

Skrevet af