Flere direkte Finnair-ruter til europæiske storbyer

Finnair har planer om inden for de næste år at åbne yderligere direkte ruter fra Helsinki til nogle af de europæiske storbyer. Ud over de to ruter til Edinburgh og Krakow, som Finnair for nyligt annoncerede åbnet fra næste forår, meddelte selskabet i går, at der planlægges åbnet en rute til Geneve fra juni næste år.
”Vi vil muligvis offentliggøre yderligere en eller to destinationer,” fortæller vice president network strategies, Petteri Kostermaa.
De nye ruter planlægges fløjet med det nye Embraer 170-fly, der har plads til 76 passagerer, og som Finnair venter sig meget af. Det vil forbedre sædeudnyttelsen og dermed forøge indtjeningen. I begyndelsen af 2006 vil Finnair have fire af disse fly i flåden og ved udgangen af året 12.

Skrevet af