Briterne må afvente EU i håndbagageregler

De britiske myndigheder havde håbet, at man kunne komme ud med nye regler for, hvad der må tages med om bord i flyene i denne uge , ikke mindst af flydende varer efter terrorplaner kom frem i London. Der har været ført forhandlinger, ikke mindst med amerikanske myndigheder, men der er ikke opnået enighed om, hvad der egentlig er farligt, og derfor skal forbydes.



Briterne må også til den anden side forhandle med EU-landene, hvor der langtfra er enighed – og med flyselskaberne som generelt er imod skrappere restriktioner i Europa, fordi man generelt føler, at de nuværende regler er gode nok.



Meget tyder på, at briterne bliver nødt til at afvente europæisk enighed, som man skal forsøge at opnå på et møde i Bruxelles onsdag 27. september.



Der er røster for at bevare de nuværende skrappe regler, som gælder til USA – og derfor også skal gælde resten af den civile flytrafik i Europa, hvis det står til amerikanerne. Briterne vil gerne slække lidt, men menes at være tilhængere af en mellemvej, som alt andet lige kun kan betyde ekstra sikkerhedskontrol.



Hvis det ender med, at kontrollen skal kontrollere flaskernes størrelse og maksimale indhold samt selve indholdet, kan de tage timer at komme igennem, selv med den bemanding, der er i dag. Derfor er sikkerhedsrepræsentanter egentlig mest tilbøjelige til helt at forbyde flydende varer om medbragt om bord.



Dog med undtagelse af taxfree varer købt i lufthavnen – og babymos, hvis en voksen selv vil smage “under kontrol af en sikkerhedsrepræsentant” – velbekomme!



Afgørelse følger måske i næste uge.

-ejv


Skrevet af