Turistinformation bedst i ”smilets by”

Århus Stiftstidende har ladet analyseinstituttet DMA Research ringe til 13 danske turistbureauer for at teste dem på en “hjælpsomheds-skala”.

En medarbejder fra analyseinstituttet foregav at skulle hjælpe nogle venner med at arrangere et ophold i den by, bureauet dækker, og vedkommende bad om at få tilsendt en hotelfortegnelse for området samt en oversigt over seværdigheder.

Bureauerne blev bedømt på, hvor lang ventetid der var på telefonen, hvilket materiale man fik tilsendt, og om turistbureauet uopfordret gav supplerende oplysninger.

Og resultatet viste, at Visit Århus’ turistbureau samlet scorede 6,33 point på en skala fra 1 til 7, hvor 7 var den højeste karakter og 1 den laveste. Bureauet fik den højeste score, mens Løkken og Skagen kom på de følgende pladser.

Wonderful Copenhagen blev placeret sidst i undersøgelsen.

Skrevet af