Dansk kvinde om bord i det forulykkede fly

Først var der tale om seks danske passagerer på Air France flyet, der er styrtet undervejs fra Rio til Paris. Det meddelte Udenrigsministeriet kunne være tilfældet, baseret på henvendelser fra urolige pårørende – og inden Air France havde frigivet navne og nationaliteter fra passagerlisterne.



Også udenlandske bureauer blev ved med at oplyse om seks danske om bord. Det viste sig kun at være en enkelt. En kvindelig passagerer. De pårørende ønsker ikke mere offentliggjort på nuværende tidspunkt.



Der var blandt andre 61 franske passagerer og 58 brasilianske med flyet. Dernæst flest fra Tyskland med 26.



Fra Skandinavien var i øvrigt tre fra Norge og en fra Sverige og en fra Island, ifølge oplysninger fra Air France.

Skrevet af