Tyrkiet Eksperten har rod i regnskaberne

Tyrkiet Eksperten har afleveret et årsregnskab med så megen rod i bogholderiet, at revisoren tager forbehold for tallene. Rejsebureauet får skarp kritik af revisions- og regnskabsekspert Kim Klarskov Jeppesen fra Copenhagen Business School (CBS). Han siger til Ritzau:



”Revisor har konstateret rod i regnskabet, og at han kan derfor ikke gennemføre revisionen. Det er alvorligt for ledelsen, fordi den ikke har noget grundlag for at vide, om virksomheden tjener eller taber penge.”



Selskabets regnskab er også indleveret for sent til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der vil se nærmere på regnskabet, hvor der er et forbehold for et bogholderi, der ikke har været ajourført siden efteråret 2007.


Skrevet af