EU kommer med forslag om håndbagage

Mange frygter det værste, når EU går ind for – efter britisk og amerikansk ønske – en yderligere begrænsning af håndbagage om bord. Amerikanerne ser ud til at have valgt løsningen med, at det eneste flydende er babymad, hvis mor eller far selv smager, inden de går om bord.



Nu tegner det til, at EU’s transportkommissær går ind for en slags kompromis med håndbagage, i følge hans udtalelser til Svenska Dagbladet. Transportkommissær Jacques Barrot kan forestille sig en EU beslutning om, at man på flyene kun må medbringe væske i en sådan mængde, at det ikke kan bruges til en bombe.



Den definition bliver svær at nedskrive – og måle! Det gode er dog, at det ser ud til, man vil lave undtagelser for varer, som er købt efter passage af sikkerhedskontrollen. Det redder handlen i de taxfree terminaler.

Skrevet af