Ny flyrute mellem Island og Grønland

Sommerruten fra Islands hovedlufthavn Keflavik til Ilulissat skal beflyves to gange om ugen af et af Air Icelands Dash 8 fra 1. juli til 2. september.



Air Iceland – der ikke må forveksles Icelandair – flyver udover Ilulissat også til Nerlerit Inaat/Konstabel Pynt, Kulusuk, Narsarsuaq og Nuuk.



Oplysningen om den nye rute kom fra Air Iceland ved den vestnordiske fagrejsemesse, Vestnorden, som sluttede i går i Reykjavik, skriver greenland.com



Samtidig meddelte Air Iceland, at selskabet øger mellem Keflavik og Nuuk med én ekstra afgang om ugen, således at Air Iceland til næste sommer får fire ture om ugen.



I øvrigt går værtskabet for Vestnorden på skift mellem de færøske, grønlandske og islandske turistråd – dog skal Island have messen hvert andet år.



Grønland er næste år vært for Vestnorden Travel Mart, som grønlænderne ligesom for fire år siden har valgt at henlægge til København fra den 16.-17. september 2009.

Skrevet af