ATM Danmark får nye medlemmer

Det går fremad for ATM – Association of Travel Managers – i Danmark med at få ny medlemmer.



”Faktisk har vi fået otte nye medlemmer siden årsskiftet, så vi nu er oppe på at være 50 travel manager-medlemmer og 43 associerede medlemmer – altså 93 i alt. Jeg kan desværre ikke oplyse navnene på alle nye medlemmer, da det kræver samtykke fra de respektive virksomheder. Men jeg kan nævne, at Skygate International, Maersk Air og Travellink er blandt de nye medlemmerne her i 2004.”



Det siger sekretariatschef Tom Buskbjerg fra ATM Danmark til Take Off (til venstre på billedet sammen med ATM-formand Jens Liltorp fra Novo). Associerede ATM-medlemmer er f.eks. leverandører til rejsebranchen, så som flyselskaber, biludlejere, hotelkæder, kreditkortselskaber osv.



Ved årsskiftet steg prisen for medlemskab af ATM Danmark fra 2.500 kroner om året til 7.000. Det fik Danmarks største travel manager, Forsvaret, til at melde sig. Forsvaret køber for en kvart milliard kroner flybilletter, hoteller, udlejningsbiler osv. om året.



”Siden Forsvaret meldte sig ud, har vi kun haft en udmeldelse. Det var Group 4 Falck, som på grund af mindre fokus på området ikke kunne bruge tiden på det – så det havde intet med vores kontingentforhøjelse at gøre, hvilket de også pointerede,” siger Tom Buksbjerg.



Læs om ATM Danmark på hjemmesiden: atmdanmark.dk

Skrevet af