Ferieparadis på vej i Egedal

Nordeuropas største fritids- og oplevelsesområde kan blive en realitet i Egedal Kommune. Kommunen har solgt et areal på cirka 350.000 kvadratmeter til Ålborg-firmaet Kristensen Group A/S, som opfører og sælger ferieboligprojekter i ind- og udland. Ifølge initiativtagerne bliver der tale om den største oplevelsesøkonomiske satsning, som Danmark endnu har set.

Med en beliggende kun 20 km. fra Københavns centrum forventes det, at området vil få stor betydning for hovedstadsregionen inden for blandt andet hotelkapacitet, turisme og meget mere.


Egedals borgmester Svend Kjærsgaard regner med, at projektet kan begynde om senest et år. ”Nu skal der først planlægges og holdes borgermøder om projektet, og der skal udarbejdes kommuneplan og ny lokalplan for Langagergårds jorde, der i dag er udlagt til erhvervsområde. Vi regner med, at firmaet vil kunne sætte spaden i jorden om et år, senest”, siger Svend Kjærgaard.

(Politiken, d. 16. august, 2007)

Skrevet af