Per Reither køber Svane Rejsebureau

Efter 21 år har de hidtidige ejere Orla og Anni Andersen besluttet at sælge og gå på pension. Per Reithers køb af Svane Rejsebureau betyder, at Niels K. Frandsen overtager Rejsespecialisten 100%. Per Reither og Niels K. Frandsen startede online rejsebureauet Rejsespecialisten for fire år siden, og ejede hver 50% af selskabet.

”I øjeblikket er Svanerejsebureau et rent erhvervsrejsebureau (www.svanerejsebureau.dk). Jeg har startet en afdeling for leisure (www.svanerejser.dk) med ferierejser til bl.a. Cuba, De Vestindiske Øer, Barbados, Mexico, USA, Australien og Sydafrika. Desuden vil vi lave krydstogter og storbyferie. Vi vil ikke lave charter, eller arrangere rejser selv, men tilbyde at skræddersy folks ferier ud fra de ønsker de har”, siger Per Reither til STAND BY.

”Erhvervsdelen henvender sig til små og mellemstore virksomheder, som har et rejsebudget fra næsten ingenting til 3-4 mio. kr. om året. Jeg satser på, at vi bliver 6- 8 medarbejdere. Meningen er på sigt, at erhvervsdelen og feriedelen skal være nogenlunde lige store”, siger Per Reither.

Salgsprisen er hemmelig, men selskabet omsætter i øjeblikket for små 20 mio. kr. og giver pænt overskud.

Skrevet af