Gouda hjælper Røde Kors

I 3 hektiske timer glødede telefonerne i Gouda Rejseforsikrings call center. Med ringelister, headsets og gå-på-mod satte medarbejderne sig til telefonerne og hvervede i alt 116 indsamlere.



”Vi er meget glade for de 116 indsamlere, som medarbejderne fra Gouda har ringet hjem til indsamlingen 4. oktober. Hver indsamler er mange penge værd for os, da vores største udfordring er at få indsamlere nok,” siger generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl.



De 116 indsamlere har en skønsmæssig værdi af 133.000 – en gennemsnitlig indsamler i Københavns-området får nemlig 1.150 kr. i bøssen ved landsindsamlingen.



”Vi er utrolig stolte over at kunne bidrage til hjælpearbejdet i udsatte områder af verden ved at stille vores arbejdskraft til rådighed ved vores arrangement,” siger Goudas salgs- og marketingschef, Camilla Kjær Breilev.

Skrevet af