Kreditkortselskaber dækker tab i denne omgang

I går stod det klart, at internationale kreditkort dækker tab ved køb af Sterling rejser, som endnu ikke er startet. Det er en ny klar udmelding, som man ikke kan være sikker på i fremtiden.



En heldig hånd er holdt under de mange, som har bestilt en Sterling rejse og betalt med et internationalt kreditkort som Master Card eller Diners. I går accepterede kreditkortselskaberne at stå inde for beløbet. Det gælder derimod ikke ved betaling med Dankort. Da er pengene tabt, hvis der kun en tale om enkelt ydelse som en flybillet.



Imidlertid har det vist sig, at der er tale om meget store beløb. Det har, efter hvad Take Off erfarer, fået indehaverne af kortene til at gå i tænkeboks i spørgsmålet om de er nødt til at honorere lignende krav i fremtiden. Master Card er forbundet til PBS mens Diner hører under Diners Club, England.



Lovgivningen giver ingen klare svar, men peger dybest set i den modsatte retning. Nemlig mod konkursloven, hvor alle kreditorer stilles lige ( dårligt). Hvilket vil fritage kreditkortselskaberne for erstatningspligt og henvise alle til konkursboet

-ejv

Skrevet af