Air Berlin vil købe Condor

Manden bag Air Berlin, Joachim Hunold, har ambitioner om, at lavprisflyselskabet skal være blandt de allerstørste i Europa.
Efter at have overtaget selskabet DBALTU søger Hunold nu at sikre sig det tyske flyselskab Condor. Ved aktiebytte vil Hunold sikre sig majoriteten i Condor og således udbygge aktiviteten på længere strækninger.

Rejsekoncernen Thomas Cook er rede til at overdrage sin andel i Condor til Air Berlin, og det svarer til 75 pct. af aktierne. Som modydelse skal Thomas Cook overtage 30 pct. af aktierne i Air Berlin.

Planen er, at Air Berlins overtagelse af Condor først skal effektueres i februar 2009, idet det stadig er åbent, hvorvidt Lufthansa uden videre vil acceptere konkurrenten Air Berlins nye fremstød.

(Morgenavisen Jyllands-Posten, d. 24. september, 2007)

Skrevet af