1 egn, 7 kommuner, 9 dage og 15 topaktiviteter

vestegnen kulyturVestegnens Kulturuge 2014 er klar. Her kan man for eksempel opleve Art Run i Ishøj, Oplevelsesrummet Generation Grøn i Hvidovre, Battle of the Beats i Glostrup, Wild Vest i Vallensbæk, Høst- og Havemarked i Rødovre, nyfortolkning af Romeo og Julie i Albertslund og Vestegnens Fortællekreds i Høje-Taastrup.

Der bliver cirkusforestillingen Camping Delight, Aeronautisk dag, seniorsatiren Halløj på Falderebet, Stjernestøv – En Stedsans, Mosens Dag, Korkoncert i Rundkirkerne og underholdning Under Træet.
Vestegnens Kulturuge finder sted den 6.-14. september  og byder på mere end 150 aktiviteter fordelt over ni dage. I år er kræfterne samlet omkring større aktiviteter i og på tværs af de syv deltagende kommuner.

Kulturugen er resultat af et samarbejde mellem syv Vestegnskommuner og mere end 140 kulturinstitutioner, foreninger, virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Åbningsfesten holdes i Albertslund den 6. september kl. 14. Festen starter i Albertslund Centrum med dans og overraskelser og fortsætter med et hiphop-optog til festivalkonceptet Stort Brændbart omkring Forbrændingen. Her er loppemarked med mulighed for finurlige fund, lækker mad og en scene med dugfriske danske bands. Om aftenen rykker festen ind i Forbrændingen, hvor Klumben og Raske Penge giver koncert.

Programmet kan hentes på http://goo.gl/GTRdzN