100.000 amerikanske kabineansatte støtter præsident Obama

Flight Attendants Union Coalition (FAUC), der repræsenterer ca. 100.000 kabineansatte i amerikanske flyselskaber, har enigt valgt at foreslå deres medlemmer at stemme på præsident Obama ved præsidentvalget 6. november og generelt støtte præsidentens valgkamp.

 

FAUC-koalitionen begrunder sin støtte med, at under præsident Obama har dens medlemmer bl.a. for første gang fået lovsikret dækning ved sygdom, fået nemmere ved at passere ved sikkerhedskontrollen i lufthavne, når de var registreret i et særligt program, at der er lovgivning på vej, der skal skabe et mere sikkert arbejdsmiljø i flykabiner, samt Obama-regeringens arbejde for at skabe et mere sikkert flyveledersystem i USA.

 

FAUC-koalitionen omfatter The Association of Flight Attendants-CWA, Association of Professional Flight Attendants, Transport Workers Union, International Brotherhood of Teamsters og the International Association of Machinists and Aerospace Workers.

Skrevet af redaktionen