Tyske turister ikke bange for regn


Branchen har med spænding set frem til effekten af den rekordvåde sommer og på den tilhørende lyst til at holde ferie i Danmark, skriver business.dk.

Feriepartner, der udlejer 5.200 sommerhuse i Danmark, er positivt overrasket over mængden af forudbestillinger til 2008:
”Salget forløber godt på det tyske marked, hvor vi ligger foran, hvad sidste år. Vore tyske naboer, er – regn eller ej – begejstrede for at holde ferie i Danmark”, siger direktør Flemming Løager Andersen til business.dk.

Det har tidligere været Vesterhavet, der har tiltrukket flest tyskere:
”Strandene er stadig det store aktiv, men vi har gjort meget ud at tiltrække turister der også vil bruge en del af ferien på lystfiskeri, vandreture, golf eller kulturoplevelser, der ikke er så følsomme overfor dårligt vejr”, siger Flemming Løager Andersen.

Skrevet af