Bruger ferien på at hjælpe

Ulandshjælp er ikke mere alene statens opgave. Det betyder, at flere og flere danskere tilbyder at rejse ud og lave frivilligt arbejde i ferien.
Et af de bureauer, som arbejder med dette er Hannibal Tours, der i marts sender det første hold danskere til Indien, hvor danskerne kombinerer ferieopholdet med at undervise børn i engelsk.
I mange år har det alene være unge, som er taget af sted, men nu kommer efterspørgslen også fra seniorer, som er holdt op med at arbejde, men har masser af overskud til at gøre sig nyttige, og i modsætningen til de unge, har de både uddannelse og erhvervserfaring at give af,
Prisen på fire uger i Indien ligger på omkring 4.000 kr. plus flyrejse.
Også i nødhjælpsorganisationerne får man mange henvendelser fra folk, som tilbyder sig som frivillige, ikke mindst fra folk over 50 år. De har arbejdet som ulandsfrivillige som unge, og nu er børnene flyttet hjemmefra.
(Jyllands-posten 31.12.05)

Skrevet af