Indonesien bygger tsunami museum

Indonesien vil bygge et museum for at mindes de mange tusinde, som mistede livet 2. juledag for tre år siden. En arkitektkonkurrence er gennemført, og museet vil blive opført i Banda Aceh provinsen, det område i landet, som blev hårdest ramt af tsunamien. Byggesummen er beregnet til ca. 40 mio. kr.



Museet bliver opført på et mindre bjerg i provinsen, hvor mange flygtede til og redede livet. 167.000 nåede imidlertid ikke i sikkerhed og en halv million blev hjemløse.



Bygningen udføres i træ i en karakteristisk stil for området, og indenfor bliver det med moderne teknologi vist, hvordan en tsunami opstår. Samtidig bygges en væg af klippestykker, hvor navnene på alle de omkomne vises. Formentligt lidt i retning af Vietnammuren i Washington til minde om de faldne i krigen.



En lille trøst var, at tre årtiers krig mellem Indonesiske tropper og separatister sluttede efter tsunamien. Også den udvikling skildres i tal og billeder i det ny museum.


Skrevet af