Dørmand må mere i biffen

De er verdensberømte, men alligevel blev de to Hollywood-stjerner Brad Pitt og George Clooney nægtet adgang til luksushotellet Exedra A’ Boscolo i Rom, hvor de var indkvarteret – men det var gået hen over hovedet på en portier, skriver udenlandske netmedier ifølge BT.



De to herrer jogger om morgenen under deres ophold i Italien. Iført træningsdragter var de på deres daglige løbetur, da de pludselig havnede i en kraftig haglbyge. De valgte at vende om og løb tilbage til hotellets varme… Men det havde hotellets dørmand en anden opfattelse af. Han genkendte ikke de to våde mænd i joggingtøj…



Der blev diskuteret længe, inden misforståelsen blev rettet, og den omtalte tjenstivrige hotelansatte måtte undskylde.



Brad Pitt og George Clooney opholder sig i Italien under optagelserne til filmen ”Oceans Twelve.”




Skrevet af