Sådan vil danskerne holde ferie

Bulgarien oplever ligeledes vækst i antallet af helt unge turister.

”Ligesom mange børnefamilier sætter de unge pris på det lave prisniveau. De unge vil helst af sted i højsæsonen, og det er vigtigt, at der er andre unge på rejsemålet”, siger Jan Vendelbo, direktør i Spies.

Par uden børn sværger i stor stil til Grækenland med Kreta og de små, romantiske øer som favoritter.

”Parrene vil gerne kombinere to rejsemål på fjorten dage, og vi ser rigtig mange, som rejser til Thailand i sommermånederne. Oplevelser og aktiviteter er vigtigere for dem end for andre grupper”, fortsætter Jan Vendelbo.

Stadig flere fra 60+ generationen rejser ud. Og ofte tager de børn og børnebørn med. Spies ser stadig flere familiegrupper på 12-15 personer, der om vinteren foretrækker De Kanariske Øer og om sommeren Mallorca og Rhodos.

”Faktisk er antallet af generationsrejser tredoblet på tre år. Mange af disse grupper går efter resorts, hvor mad og drikkevarer er inkluderet i prisen. Mormor og morfar vil gerne kende den samlede pris på rejsen med familien, hvor der ofte fejres en mærkedag”, siger Jan Vendelbo.

”Der er også sket en betydelig vækst i antallet af gæster over 60 år, som rejser flere gange om året. Det har vi bl.a. set på Bornholm, hvor vi denne sommer flyver til Kreta, Rhodos og Mallorca. Et par af øens pensionister har for eksempel booket sig ind på alle tre rejser”, fortæller han.

I syv ud af 10 tilfælde er det kvinden, der bestiller rejsen. Kvinderne har mest lyst til at tage på storbyferier, der er et hastigt voksende marked. De drømmer om Rom, Paris og Venedig, mens mændene er mere til London, Barcelona og Prag – og så skal der helst ikke være for meget spa og shopping.

Generationsrejser:
Ferietype:      Charter
Hvornår:        Højsæson
Feriebolig:     Familieanlæg – gerne med all inclusive
Vigtigt:        Store bassinanlæg og nærhed til lufthavnen
Mindre vigtigt: Natteliv
Typisk: Vil gerne kende de samlede rejseomkostninger
Vælger: Fortrinsvis om sommeren til Mallorca, Kreta og Rhodos men også til De Kanariske Øer om vinteren

60+ :
Ferietype:      Charter – gerne med en rundrejse
Hvornår:        Udenfor højsæsonerne
Feriebolig:     Stamhoteller med god standard, tæt ved lufthavnen, god beliggenhed og ro
Vigtigt:        Mulighed for at træffe andre
Typisk: Ved hvad de vil have – prisen ikke så afgørende
Vælger: Klassiske charterrejsemål og eksotiske rejsemål

Par uden børn:
Ferietype:      Gerne rutefly men også charterfly
Hvornår:        Året rundt
Feriebolig:     Mindre, hyggelige og gerne eksklusive hoteller
Vigtigt:        Kulinariske oplevelser og nærhed til lokalbefolkningen
Typisk: Vil gerne lave kombinationsrejser – bestiller rejsen sent
Vælger: Kreta, mindre græske øer, Mallorca, eksotiske rejsemål i f.eks. Det Fjerne Østen og krydstogter

Børnefamilier:
Ferietype:      Charter
Hvornår:        Med små børn uden for højsæsonerne, med skolebørn fortrinsvis i skoleferierne
Feriebolig:     Familieanlæg og i stigende grad anlæg med all inclusive.
Vigtigt:        Swimmingpools og nærhed til børnevenlige strande
Typisk: Bestiller rejsen i god tid
Vælger: Mallorca, Rhodos, Kreta og i stigende grad Bulgarien

Unge:
Ferietype:      Charterrejser
Hvornår:        I skoleferien – hvor alle andre unge også rejser
Feriebolig:     Hotel med udelukkende unge gæster
Vigtigt:        Et intenst natteliv
Mindre vigtigt: Hotelstandard og adgang til strande
Typisk: Store grupper af venner rejser sammen
Vælger: Cypern, Bulgarien og Tyrkiet

Skrevet af