Indisk passagerfly nødlander med sygt pakistansk barn

Ved at foretage en nødlanding redede kaptajnen på et indisk indenrigsfly formentlig i sidste uge livet for et blot 10 dage gammelt hjertesygt pakistansk spædbarn.



En Airbus 320 fra dets statsejede Indian Airlines var onsdag på vej fra hovedstaden New Delhi til Bangalore, Indiens IT-center. Ombord var bl.a. 10-dage gamle Muhammad Khan, på vej med sin mor og onkel til Bangalore, for en operation. Barnet begyndte at blivet blåt i hovedet; Bangalore var stadig 50 minutters flyvning væk, så kaptajnen valgte at nødlande i Hyderabad, 10 minutters flyvetid væk.



Spædbarnet blev i ambulance kørt til byens hospital, hvor det kom under behandling og nu er udskrevet.



Kaptajnens handling betyder meget i forholdet mellem de to atomare rivaler, Indien og Pakistan. Forholdet mellem dem er blevet væsentligt forbedret det seneste halvandet år – kort forinden var de to på grænsen til en tredje krig om den omstridte Kashmir-region, som begge gør krav på.



Indien har bl.a. gjort det nemmere for pakistanere at komme til Indien for at få delvis gratis medicinsk behandling; f.eks. i netop Bangalore, som ifølge Reuters er kendt for medicinsk behandling af høj kvalitet og overkommelige priser.

Skrevet af