A350 på det amerikanske marked:

Det amerikanske luftfartsselskab US Airways har nu bekræftet sin ordre, afgivet i maj, på køb af 20 Airbus A350 fly, der skal gøre selskabet i stand til at øge bredden i sine internationale rutetilbud, både fra det østlige og det vestlige USA. US Airways får leveret sine nye fly fra 2011 og indtil 2014. Udover en flåde på hele 200 Airbus narrow-body fly opererer US Airways allerede ni A330 widebody-fly. og piloterne på disse fly kan uden ekstra træning gå direkte over i de kommende A350 fly, der deler typelighed og fælles certificering med begge typer. -US Airways er vores første kunde for A350, og vi ved af erfaring, at dette selskab sætter trenden i amerikansk luftfart. Vi har designet A350 i direkte dialog med vore kunders ønsker,og vi tilbyder længere rækkevidde og nye materialer, der giver mindre startvægt og bedre brændstoføkonomi. A350 bliver det ideelle komplement til den eksisterende fly flåde hos US Airways, siger Gustav Humboldt, Airbus’ CEO og præsident. Airbus har nu høstet 155 ordrer fra 11 kunder over hele verden. Programmet blev lanceret i oktober, og den første A350 bliver leveret i 2010. A350 får plads til 253-300 passagerer i tre klasser og en rækkevidde op til 13,900 kilometer. Airbus er et EADS selskab sammen med BAE Systems.

Skrevet af