35 ville ikke hjem med Sterling

En passager havde inden afgang påpeget at den bageste dør ikke var ordentlig lukket, men fik besked af personalet om, at de var klar over det og at ’den altid har været sådan’.

I over en time sad passagererne i flyet i næsten 40 graders varme, da de pludselig hørte et brag.

”Jeg har fløjet ganske meget på jobbet, men aldrig oplevet noget lignende. Det virkede som om flyet var gammelt. Alle ombord var meget urolige og nogle begyndte at skrige da det bragede. Jeg var urolig for min kone, som let besvimer når det bliver varmt”, siger Anders Calleberg til norske E24 Näringsliv.

Calleberg var en af de 35 passagerer som valgte at stå af flyet, til trods for besætningens forsikringer om, at det var trygt at flyve.

”Vi fik besked om at ’nu går flyet til Stockholm og hvis De ikke yager med får De ingen erstatning”, siger Calleberg.

Han valgte at betale 8.000 kr for en ny billet næste dag.

Sterling fortæller, at braget var en kobling mellem en traktor og flyet som gik itu.

Skrevet af