13 svenske og 3 norske stjernerestauranter

Tre svenske restauranter er kommet med på listen. Det er Ekstedt og Gastrologik i Stockholm, samt Sjömagasinet i Göteborg, der fik sin stjerne tilbage. I modsætning til Danmark, deler Michelin stjerner ud til provinsbyer i Sverige.

I alt er det blevet til 15 stjerner fordelt på 13 restauranter i Stockholm og Göteborg og de fordeler sig med to stjerner til Mathias Dahlgren Matsalen og Frantzén/Lindeberg. Desuden blev der en enkelt stjerne til Mathias Dahlgren Matbaren, Esperanto, Fredsgatan 12, Lux Stockholm, Ekstedt (ny) og Gastrologik (ny) i Stockholm samt Thörnströms Kök, Kock & Vin, 28+, Fond og Sjömagasinet (ny) i Göteborg.

Rising Star restauranter er Operakällaren i Stockholm og Bhoga i Göteborg.

Tre norske restauranter er med. Det er Restaurant Maaemo med uændret to stjerner, mens Bagatelle og Statholdergaarden har en stjerne hver. Dermed holder Norge stillingen i årets udgave af Guide Michelin Main Cities of Europe 2013.

Tre norske restauranter er tildelt udmærkelsen Bib Gourmand -– vellavet mad til gunstige priser – Lille B, restauranteik og Oro Bar & Grill.