Flyselskab åbner tre nye ruter til København

Fra 27. marts næste år får det to år gamle og på vore breddegrader ukendte slovakiske lavprisflyselskab SkyEurope tre ruter til Københavns Lufthavn. København bliver betjent tre gange om ugen fra Bratislava, fire fra Warszawa og seks fra Budapest.



Ligeledes åbner SkyEurope med sommerprogrammet på Manchester og Nice. I forvejen betjener selskabet bl.a. Amsterdam, Barcelona, Dubrovnik, Košice, London, Milano, Mallorca, Paris, Prag, Rom, Split, Stuttgart, Venedig og Zürich.



SkyEurope, der betegner sig selv som største flyselskab til og fra Central- og Østeuropa, kalder det i øvrigt Wien/Bratislava-lufthavnen. Men selskabet betjener Bratislava, og har en transferbus de 50 km. mellem Bratislava og Wien. SkyEurope, der har hovedkvarter i den slovakiske hovedstad Bratislava og baser i Ungarn og Polen, har syv Boeing 737-500 og seks brasilianske Embraer 120ER jetfly.

Skrevet af