Grenaa som førende kongresby

Som et led i satsningen gennemgår hotellet Helnan Marina netop nu en omfattende modernisering og udbygning, som vil resultere i et af landets største hoteller.

”Grenaa er en fantastisk by med et stort potentiale som kongresby. Med det nye Helnan Marina Hotel vil vi være med til at gøre byen til en af landets absolut førende inden for området,” siger ejeren af Helnan-hotelkæden, Enan Galaly, og ridser byens positive sider op:

”Byen ligger midt i Djurslands skønne natur med skov og nogle af landets bedste strande. Området har masser af attraktioner og et helt nyt golfressort på vej. Og så er luften herude meget speciel og helt anderledes end noget andet sted,” forklarer han.

Det færdigrenoverede hotel vil få 200 værelser heraf 50 suiter samt pool, helsecenter, skønhedsbehandlinger, sport, og et konferencelokale med plads til over 300 mennesker.

Skrevet af