Lufthavnen beklager bagageproblemer

Take Off udsendte mandag aften ekstra nyhed om weekendens bagagekaos i Københavns Lufthavn. Artiklen står på vores hjemmeside.



Københavns Lufthavn lagde ligeledes mandag aften denne information på sin hjemmesides pressesektion:



Sidste weekend var meget store rejsedage i Københavns Lufthavn med i alt ca. 140.000 ankommende og afrejsende passagerer. Desværre resulterede tekniske problemer i det computersystem, der styrer bagageanlægget, i at over 3.000 kufferter i weekenden ikke kom med rette fly, ligesom flere end 50 fly blev forsinket i afgangen fra København.



I pressemeddelelsen skriver lufthavnen også, at lufthavnen – som er ansvarlig for bagageanlægget ”dybt beklager de gener, de tekniske bagageproblemer har givet flyselskaber, handlingselskaber – og i sidste ende de passagerer, som har fået en dårlig start på ferien.



Københavns Lufthavne sætter alt mandskab og teknisk udstyr ind på at få en stabil drift resten af sommeren, og samarbejder tæt med flyselskaber og handlingselskaber for at sikre de bedst mulige nødplaner, hvis der mod forventning skulle opstå andre tekniske problemer med bagageanlægget.”

Skrevet af