Gouda åbner egen alarmcentral

Siden Gouda Rejseforsikring i 1994 gik ind i Norden, er det gået stærkt fremad med god vækst og solid økonomi, og Gouda har nu nået en størrelse, hvor det er naturligt at åbne egen alarmcentral. Det sker fra 1. oktober i år. Hidtil har Gouda arbejdet sammen med Nordic Assistance – et samarbejde, rejseforsiokringsselskabet har været glade for. Men efterhånden som Gouda er vokset, er behovet for egen central opstået.
“Vi har været meget tilfreds med det samarbejde, vi har haft med alarmcentralen Nordic Assistance, men vi føler, at vi nu har en størrelse, hvor det er fornuftigt at løfte den del af virksomheden ind under eget tag. Nærheden til de øvrige dele af virksomheden – ikke mindst til skadesafdelingen – vil effektivisere vort arbejde, hvorved vi kan give kunden en endnu bedre service,” fortæller chefen for Sverige, Magnus Selberg.
Gouda-kunderne kommer ikke umiddelbart til at mærke nogen ændring. De ringer på samme nummer, og der er fortsat 24-timers bemanding på alarmcentralen.

Skrevet af